Dag 1 (07.12.17)

Turen til Vietnam gik fint og langt hen ad vejen efter planen. I flyet mellem Istanbul og Ho Chi Minh City, som var det lange stræk, var der til drengenes store begejstring et ”entertainment center”/en skærm ved hvert sæde med adskillige spil, film osv. Det fik den lange flyrejse til at glide noget nemmere.

Vi troede, at vi havde ventetid i lufthavnen i Ho Chi Minh City og havde derfor aftalt (og betalt) med Vietnamrejser, at der ville stå en mand i lufthavnen og hjælpe med at få lavet vores visa. Det var imidlertid ikke tilfældet og vi blev ikke lukket ud af flyet. Derfor endte vi i Hanoi uden visum. Det viste sig imidlertid at være helt uproblematisk at få lavet og vi kom igennem og blev samlet op af en chauffør og kørt til hotellet Golden Legend Diamond Hotel, som ligger i Hanois gamle bydel. Her blev vi taget rigtig godt imod og fik vores værelse. I det hele taget er personalet på hotellet meget venlige imødekommende og hjælpsomme. Vi gik alle fire i bad og derefter i seng efter en lang tur herned.

Dag 2 (08.12.17)

Vores første dag i Hanoi blev brugt på bare at gå rundt og opleve byen og stemningen. Drengene var meget optagede af trafikken, som vi har snakket en del om, inden vi tog hjemmefra. De første mange gange vi krydsede gaden var en begivenhed i sig selv og blev ofte efterfulgt af et ”yes!” eller ”sådan!” fra Eskild. Da vi på ankomstaftenen blev kørt gennem Hanoi til hotellet, var vi lidt ”skuffede” over at trafikken ikke var så kaotisk og ekstrem, som vi havde hørt, men vi behøvede ikke at bevæge os rundt længe før vi kunne konstatere at trafikken virkelig er ret vild.

Hanoi 08-12-17 trafik

Der bor ca. 7,5 millioner mennesker i Hanoi – og der er lige så mange scootere. Vietnameserne vægter ikke trafikregler særlig højt og de få trafiklys der er, opfattes i bedste fald som vejledende.

Vietnameserne kører på kryds og tværs, biler, scootere, cykler, motorcykler, cykeltaxaer og gående mellem hinanden, så det er noget af en overvindelse at krydse gaden de første par gange – især med to børn. Vi har dog efterhånden lært tricket, at man bare går ud i det og fortsætter i nogenlunde samme fart uagtet at scooterne suser om ørerne på en.

Det er desuden mere eller mindre umuligt at gå på fortovet som i stedet bliver brugt til gadekøkkener og – især –  til scooterparkering, så om gående er men i høj grad henvist til kørebanen.

For vietnameserne bruges scootere til hvad som helst og kan uden problemer gøre det ud for en mindre familiebil, hvor der fint er plads til en familie på 4 plus bagage (vi har set helt op til 5 personer på en scooter). Også som varetransport er scooteren velegnet, når bare den lastes rigtigt.

  

Vietnameserne bruger desuden hornet konstant, så når man går rundt i byen eller sidder på en restaurant eller café er det til en konstant støj af horn og trafik. Det har vi ikke helt vænnet os til endnu.

I dag drak vi kaffe på en lille café med en lille altan ud til et kryds og kunne følge trafikken, mens vi drak vores kaffe.

Vi konstaterede at selvom det for os virker totalt kaotisk lykkes det for vietnameserne, at få trafikken til at glide overraskende problemfrit. Den eneste tydelige trafikregel som stort set alle følger er, at hvis du er på kollisionskurs med én, der er markant større end dig selv –fx en bus –er det dig, der viger.

Vi havde endnu ikke mod til at indtage frokosten (nudelsuppe og forårsrulller) i et af de utallige gadekøkkener, hvor maden bliver tilberedt og indtaget på fortovet mellem parkerede scootere og direkte ud til gaden og gik i stedet ind på en lidt mere autoriseret restaurant.

Det er facaden og grunden ud til gaden, der er dyr og vietnameserne bygger derfor meget smalt og højt.

Det er meget markant at de fleste gader i Hanoi er præget af en enkelt gruppe varer og der ligger gerne mange butikker dør om dør, der sælger fuldstændig de samme varer eller den samme slags mad. Der er fx en julegade, hvor butikkerne sælger alt muligt overdrevet kitschet julepynt med masser af glimmer, lys og blink.

På vores tur rundt i den gamle bydel kom vi også gennem en kødgade/gyde, hvor fersk kød blev skåret ud og solgt på gaden, mens levende høns løb ud og ind mellem de både kørende og parkerede scootere. Lige ved siden af kunne man også købe en pose levende orm, som man så kunne tage med hjem og tilberede.

I weekenden bliver et par sammenhængende gader og området omkring søen lukket af for køretøjer om aftenen og vejen bliver i stedet fyldt med en lang række boder, der sælger alt muligt af varierende kvalitet. Der er en helt anden stemning i byen, når der ikke er kørende trafik og det var ret hyggeligt at gå rundt på markedet, hvor drengene naturligvis faldt for det hele – især et par karaoke-mikrofoner, som de fik lov at købe aftenen efter, hvor vi var på aftenmarkedet igen.

Dag 3 (09.12.17)

Vi havde læst at Etnografisk museum, skulle være spændende, også for børn, og tog en taxa derud lige efter morgenmaden. Den indendørs udstilling giver en god introduktion til de mange forskellige befolkningsgrupper, der lever i Vietnam og der var eksempler på mange fine traditionelle vietnamesiske klædedragter, våben osv. Drengene var trætte og havde lidt svært ved at holde koncentrationen hele vejen igennem.

I museets have er der en slags frilandsmuseum med en række traditionelle bygninger fra forskellige dele af landet. Det var rigtig spændende at se og fik også i langt højere grad end den indendørs udstilling vakt drengenes interesse.

Efter museumsbesøget gik vi i den nærliggende park, hvor drengene legede og vi fik en cola med udsigt over søen.

Om aftenen gik vi igen på aftenmarked.

Dag 4 (10.12.17)

Vi er meget trætte. Vi vågner hver nat kl. 3 og kan ikke falde i søvn igen og ligger derfor og læser eller hviske-snakker for ikke at vække drengene. Her til morgen faldt vi i søvn igen og kom derfor først op igen 9.30, så vi kunne lige nå morgenmaden. Vi tog en formiddag på hotellet med hygge, læsning, YouTube-klip osv.

Om eftermiddagen besøgte vi Vietnamrejsers lokalkontor i Hanoi, hvor vi fik hjælp til a arrangere og bestille turen til SAPA-bjergene og rejsen til Hoi An. Vi havde egentlig tænkt os, at blive i området omkring Hanoi noget længere, men her er ikke så varmt, som vi havde forestillet os og vi vil gerne lidt længere sydpå. Så efter vores cruise i Halong Bay, som starter i morgen tager vi 3 dage mere i Hanoi og omegn. Derefter tager vi et par dages trekking i SAPA, inden turen går mod Hoi An. Hjemmefra havde vi planlagt at tage toget til Hoi An, men det viser sig, at være lige så billigt at flyve og efter 14 timers togtur ud og hjem til SAPA er det ret fristende at flyve til Hoi An.

Om aftenen spiste vi på en meget hyggelig (og lidt dyr) restaurant, som ligger lige overfor vores hotel. Vi har kigget derind flere gange og blev hurtigt enige om, at der skulle vi spise på et tidspunkt.