Dag 67 (15.2.18)

Vi kørte med bussen kl. 8.30 fra Siem Reap til Phnom Penh, hvor vi havde en times frokostpause fra 13 til 14 inden vi skulle videre til Sihanoukville, som ligger ved kysten.

Turen til Phnom Penh gik fint. Vi spiste og på vejen tilbage til busser ser Katrine og drengene pludselig Martin – nordmanden vi havde med i bilen på vejen fra Ha Tien til Can Tho – sidde på en bar. Katrine fik helt et sug i maven og de skyndte sig bare videre forbi.

Bussen fra Phnom Penh til Sihanoukville var fyldt til bristepunktet, men vi kom godt frem og igen klarede drengene bare turen virkelig godt. Fremme ca. kl. 19.30.

Vi fandt en tuk-tuk, som kørte os til Otres Beach og vores hotel, hvor vi var ca. kl. 20.30. Men, men, men! Der var ikke noget værelse til os. Kun en sur og meget lidt imødekommende ejer, som fraskrev sig ethvert ansvar og ikke syntes, det var hans opgave at hjælpe os med at finde et andet sted at bo. Han orienterede os bare om, at alt nok var booket pga. det kinesiske nytår. Det vidste vi godt. Vi havde faktisk overvejet ikke at tage til Sihanoukville, men i stedet direkte til Bangkok af samme grund. Men så fandt vi værelset på Ocean Beach Guest House og tog afsted. Og nu stod vi altså lidt udenfor Sihanoukville kl. 20.30 om aftenen   med al vores bagage og to trætte drenge efter 11 timers bustur i Cambodia uden et sted at sove. Lige hvad vi havde frygtet ville ske på et tidspunkt…

Vi søgte desperat på nettet og det lykkedes os at finde et værelse 300 m. længere nede af gaden. Det var kun et meget lille 2-mands værelse med en enkelt dobbeltseng, men vi klemte os sammen og havde et sted at sove. Værelset var kun ledigt en enkelt nat, så efter at have tjekket ind, fik vi en gang hurtig aftensmad og skyndte os derefter tilbage til værelset for at undersøge overnatningsmulighederne for de kommende dage.

Alt var booket, både hotelværelser, airbnb og også busser ud af byen. Vi endte med at finde et værelse for en enkelt nat på Sokha Beach Resort – et 5 stjernet resort til 1700,- pr. nat. Det var simpelthen det absolut eneste, der var at finde i byen og det omkringliggende område. Desuden bookede vi to overnatninger i et telt på øen Koh Rong de efterfølgende dage.

Dag 68 (16.2.18)

Ankom 10.30 til Sokha Beach Resort og her er virkelig fancy og dyrt. Stor lækker poolområde lige ned til en privat, lækker strand. Vi brugte hele dagen her, hvor vi nød de lækre omgivelser.

   

Vi brugte også mange penge. Næsten 90$ for aftensmad, der bestod af 2 burgere, 1 salat, 1 hotdog, 1 enkelt dessert + drikkevarer. Det er nok det dyreste måltid, vi har fået på hele turen og langt fra det bedste.

Under maden var der livemusik og en gruppe ‘lokale’ der optrådte med dans, hvor de sang og slog kokosnøddeskaller mod hinanden som rytme.

Vi prøvede at FaceTime til moster, da hun fylder 40 i morgen, men på trods af 5 stjerner er internettet virkelig dårligt. Vi forsøgte at booke busbilletter til Phnom Penh og flybilletter til Thailand, men uden held pga. nettet.

Dag 69 (17.2.18)

I dag skulle vi med speed-ferry til Koh Rong, nærmere betegnet til ‘Love Resort’, hvor vi skal overnatte i telt de næste 2 nætter. Vi blev hentet ved vores værelse af en fancy hotel-bil, som kørte os op til receptionen. 

Vi havde pakkede to tasker/rygsække til at tage med og fik resten af bagagen opmagasineret på Sokha Beach Resort – det viste sig at være en rigtig god ide ikke at tage det hele med. 

Kørte ind til selve Sihanoukville, fandt båd-firmaet, fik billetter og kom ombord på speed-færgen efter ca. 30 min. ventetid på den meget travle og frygtelig overfyldte mole.

Alle andre ville heldigvis helst sidde indendørs på båden, så vi fik de fire udendørs pladser foran og fik masser af vind i håret, for der blev sejlet virkelig stærkt!

Ankom til Coconut Beach, som vi skulle, men så vidste vi ikke helt, hvad der nu skulle ske. Vi havde fået at vide at der skulle være en ‘taxi’, som ville køre os til ‘Love Resort’ som en del af færge-billetten, men ingen på Coconut Beach kendte til Love Resort. Vi kiggede nærmere på beskrivelsen og fandt ud af, at det skulle ligge i Soksan Village, hvortil der var pick up i løbet af en times tid. Vi badede lidt, mens vi ventede. Coconut Beach er et ret lækkert sted med hvid sandstrand.

Der kom en tuk-tuk-ladbil m. plads til 6-8 personer, men vi var 20 mennesker + bagage, der skulle med. 14 kinesere (der insisterede på at de ville køre sammen allesammen), 2 backpackere og os. Vi hoppede af (havde heller ikke bestilt plads i forvejen, fordi vi havde misforstået, hvor vi skulle hen) og endte med at betale 25$ for en taxa-boat til Soksan Village. Ingen af de andre ville give sig, så de endte med at køre 16 personer + bagage ad ujævne grusveje, 45 minutter tværs over øen.

Vi nød bådturen og fik set en stor del af kysten på Koh Rong. Her ligger virkelig de lækreste Bounty-strande med turkisblåt vand og kridhvide sandstrande. Samtidig er der overraksende få mennesker.

Vi ankom til Soksan Village (endnu et sted med turkisblåt vand og kridhvid sandstrand). Vi spurgte på en strandbar efter ‘Love Resort’ og fik svaret “Oh, that’s a long way from here” – Pis!

Vi lånte hans telefon og fik fat i ‘Love Resort’ som kunne sende en driver for 20$. Ok! Han kom og kørte os  ad små grusveje til vi kom til et øde sted med et stort skilt, hvorpå der stod ‘Love Resort’. Bag skiltet lå der blot et faldefærdigt, ubeboet hus og man kunne overhovedet ikke se vandet. Vi steg ud af bilen og driveren førte os ad små stier forbi en generator, der kørte for fuld gas og lavede strøm og over en faldefærdig bro.

   

Vi var meget spændte og nervøse over, hvad det var for et sted vi var kommet til, men pludselig lå den der. Den lækre sandstrand, det lækre turkisblå vand og det hyggelige sted, hvor vi skulle være de næste par dage. Efter lidt anspændt ventetid (vi var virkelig nervøse for, om der pludselig igen ikke var plads til os) blev vi tjekket ind og vist ned til vores telt. Et stort og fint telt med to kabiner, madrasser, dyner, håndklæder og fans. Her er virkelig hyggeligt og personalet er meget søde og imødekommende. Stedet ligger lige ud til vandet og gæsterne kan frit benytte deres kajakker.

Dag 70 (18.2.18)

Vi badede, spillede Splendor, snorklede, sejlede kajak og solbadede, mens vi var på ‘Love Resort’. Det er virkelig et hyggeligt sted med god stemning.

 

I morgen bliver vi hentet af en driver kl 14 (håber vi), så vi kan komme med færgen tilbage til Sihanoukville kl. 15. Her har vi booket 2 nætter i en container-bungalow på Otres Beach de sidste 2 nætter, inden vi tager til Bangkok. Men efter turen hertil er vi da lidt spændt på, hvordan vi kommer tilbage.

Koh Rong er én af flere øer (den største). Der er en enkelt vej og få køretøjer på øen og meget transport foregår via både og det er ikke bare lige til at komme fra A til B, når noget glipper. Samtidig er det vores indtryk, at cambodjanerne ikke er så gode til at tage ansvar, når noget ikke fungerer. De glider bare lidt af, undgår øjenkontakt, trækker lidt på skuldrene eller går deres vej.

Dag 71 (19.2.18)

Turen fra Koh Rong til Sihanoukville gik nogenlunde som forventet. Da chaufføren kom for at hente os, skulle han have 20$ for at køre os til trods for at de på ‘Love Resort’ havde sagt, at det var med i færgebilletten. Efter lidt diskussion og en snak med båd-firmaet over telefon måtte vi bøje os. Vi ved stadig ikke om det skyldes nogle forkerte billetter eller om vi blev lidt snydt.

Anyway, vi kørte afsted men mod Soksan Village, hvor der skulle samles flere gæster op. Vi kunne se på tiden, at vi ikke ville nå til Coconut Beach før tidligst 15.15 og på vores billet stod tydeligt, at færgen sejlede kl. 15.00 (og at man skulle være der 1/2 time før) men chaufføren trak lidt på skuldrene og sagde, at færgen først sejlede kl. 16.00. Og ganske rigtigt, vi ankom til Coconut Beach og kom med færgen lidt over 16. Den sejlede så til en anden havn, end den vi tog afsted fra. Den ligger udenfor Sihanoukville og hedder noget i stil med ‘Autonome Pier of Sihanoukville’. Der var spredt forvirring blandt passagererne, for ingen af os vidste, at man ankom til et andet sted og hvordan man skulle komme ind til Sihanoukville. Det viste sig at der kom nogle tuk-tuk-ladbiler og hentede os, men det måtte vi lidt selv finde ud af. Ingen af dem der arbejdede på færgen vidste noget.

Vi kørte forbi ‘Sokha Beach Resort’ og hentede resten af vores bagage inden vi kørte til ‘Jurassic Garden’, som har en række containere indrettet som værelser. Det første vi ser, da vi ankommer er et skilt med teksten “Business for sale”. Men der var nogen til at tage imod os og få os indkvarteret. Det er et ret spøjst sted drevet af russere, som virker til at de ikke rigtig gider det mere. Det er nok derfor det er til salg. (Men det bliver ikke et af de mange steder, vi overvejer at købe).

Vi gik ned på stranden og spiste aftensmad på en bar/restaurant i vandkanten – hyggeligt.

Dag 72 (20.2.18)

Dejlig dag ved stranden fra morgen til aften. Eskild og Alfred prøvede et flydende ‘hoppepude-vandland’. Det nød de. Det er vores sidste stranddag på turen og vores sidste dag i Cambodia. I morgen flyver vi til Bangkok. Vi har igen talt om at starte et lille strandsted. Der er en del til salg/leje her ved Otres Beach i Cambodia.