Dag 57 (5.2.18)

Vi tog med bussen (Giant Ibis) til Phnom Penh. Turen kostede ca. 80,- kr. pr. person, ca. dobbelt så dyrt som andre busselskaber. Vi valgte dog Giant Ibis pga deres statistik mht. uheld. De går mere op i sikkerhed end de andre selskaber og har bl.a. altid 2 chauffører med, så de kan bytte undervejs. Der er desuden god benplads, strømudtag, A/C osv. En rigtig ‘luksusbus’, hvor der selvfølgelig hverken var vietnamesere eller cambodianere med – kun turister. Turen tog omkring 7 timer og gik fint. Vi blev guidet fint igennem grænseovergangen, hvor vi ellers havde hørt historier om kaotiske tilstande, urimeligt meget ventetid og nødvendigheden af ‘bestikkelsespenge’. Det oplevede vi ikke noget af.

 

Da vi ankom til Phnom Penh fandt vi én tuk-tuk, som kørte os alle 4 + al vores bagage til hotellet; Prasats Boutique Hotel. Vi havde ret høje forventninger til hotellet, som skulle være 4-stjernet og have pool.

Værelset var meget stort og meget ‘kolonistil-agtigt’ indrettet, men det hele så ret slidt ud. Personalet var meget unge og kunne ikke rigtig hjælpe med noget som helst.

Efter indkvartering gik vi ud og spiste lækker indisk mad. I løbet af bare vores første time i byen, fik vi gentagende gange at vide, at vi skulle passe på vores tasker og telefoner pga risiko for scooter-tyve (som kører forbi og tager ens taske eller telefon i forbifarten). Det er et stort problem i byen og noget vi gentagende gange blev advaret mod under vores ophold. Heldigvis var det ikke noget vi oplevede, mens vi var her.

Dag 58 (6.2.18)

Vi lejede en tuk-tuk, som kørte os til Choeung Ek, den mest berømte af Cambodjas over 300 killing fields, hvor mere end 20.000 mænd, kvinder og børn brutalt blev henrettet i årene 1975-1979 under De Røde Khmerer. Hundredtusinder døde som følge af sult og udmattelse i arbejdslejre, mens op imod 1,7 millioner menes at være blevet henrettet, bl.a. fordi de blev anset for at tilhøre den intellektuelle klasse. Vi havde besluttet at S21 (torturfængslet) ville være for voldsomt for børnene, men at vi ville besøge Killing Fields.

Det var selvfølgelig meget bevægende og tankevækkende at være der, men meget fint formidlet. Man fulgte en fastlagt rute, samtidig med at der i audioguiden undervejs blev fortalt om de ting, som var foregået, historien og hvordan der så ud dengang. Vi oversatte og videregav info til drengene, mens vi gik. Katrine og Alfred hængte deres armbånd på hegnet ind til en af massegravene – en tradition, som vi lagde mærke til ved alle massegravene.

Der var ikke voldsomme billeder eller lignende, så vi kunne selv vælge, hvordan og hvor meget vi ville indvie drengene i. Til sidst endte vi ved en stupa, hvor der lå 9000 kranier stablet + forskellige våben/redskaber, som blev brugt til at henrette med. Patroner var dyre, så bødlerne måtte være kreative og bruge, hvad de havde til rådighed. Udover de forskellige redskaber kunne savtakkede blade fra sukkerpalmerne, der stadig skyder op over hele parken, også bruges. Man kunne se på nole af kranierne hvilket redskab, der var blevet brugt – hammer, spade, økse mm.

   

I alt 129 massegrave er indtil videre blevet fundet spredt ud over et areal på 2,4 hektar, men det er langtfra alle, der er blevet udgravet. Flere af de største massegrave er blevet indhegnet og overdækket af halvtag, men de fleste ligger urørte hen, og når det regner, dukker stof- og knoglerester op af jorden, som frivillige samler sammen.

Men det var en rigtig god oplevelse for både drengene og os. Der var en meget respektfuld, næsten andægtig eller spirituel stemning og det selvom der var fyldt med mennesker. Men i modsætning til mange andre turistattraktioner bevægede alle sig afdæmpet og i roligt tempo ud og ind mellem hinanden tilsyneladende uden at ænse de andres tilstedeværelse.

Det er lidt svært for drengene at forstå, hvordan og hvorfor disse ting kunne finde sted – men det er det jo også for os. Hvordan forklarer man, at en mand som Pol Pot kunne sidde på magten og udrydde 1/3 af landets befolkning og at De Røde Khmerer efterfølgende blev støttet af vesten (herunder DK). Pol Pot blev aldrig retsforfulgt eller dømt inden han døde i april 1998 – ustraffet og tilsyneladende uden at fortryde sine gerninger. Der er alle mulige politiske forklaringer, men der er ikke noget at sige til, at det er svært for drengene (og os andre) at forstå.

Efter besøget tog vi tilbage til hotellet, hvor drengene badede, mens vi fik bestilt bus til og hotel i Siem Reap. På vejen hjem kørte vi gennem nogle små landsbyer omkring Phnom Penh.

Om aftenen kørte vi til centrum, hvor vi spiste libanesisk – lækkert. Senere tog vi på nightmarked, hvor Katrine købte en masse ørenringe.

Dag 59 (7.2.18)

Vi havde booket en guide (m. tuk tuk), Sophoarn, til at vise os de vigtigste seværdigheder i Phnom Penh, samt Silk Island. Han hentede os på hotellet kl. 8.00 og vi kørte rundt i Phnom Penh og så bl.a. Independence Monument og King Father Statue.

Herefter besøgte vi Royal Palace og Silver Pagoda. Sophoarn gik ikke med ind, så vi bookede en guide i stedet. Mens vi gik rundt blandt de imponerende bygninger fortalte han meget om paladset. Vi besøgte også Silver Pagoda, hvor hele gulvet er lavet af sølv og hvor man efter sigende får energi af blot at stå på gulvet. I pagoden var desuden en masse religiøse artefakter i guld, sølv og ædelsten. Bl.a var der en stor Buddha-statue lavet ud af ét stykke jade. Det var tydeligt, at guiden var ret stolt af stedet.

   

Drengene (og vi) fulgte også en religiøs tradition, hvor man vasker hænder og ansigt (og hår) i helligt vand, hvilket skulle bringe lykke.

Efter besøget fandt vi Sopoarn igen og kørte langs vandet mod Wat Ounalom. Undervejs blev vi vinket ind til siden af nogle meget alvorlige uniformerede betjente. Det viste sig, at de gjorde plads for kongen, der var på vej hjem til Royal Palace, så fik vi også lige set og vinket til ham.

Derefter fortsatte vi til Wat Ounalom, som er omdrejningspunktet for cambodiansk buddhisme og hjemsted for Cambodias Maha Nikaya-orden, hvor landets vigtigste munk bor. Der står en statue af Chuon Nather, som var den mest berømte og mest vidende munk Cambodja nogensinde har haft og regnes som skaber af Khmer-alfabetet. Han er desuden komponist og forfatter af nationalsangen, Nokor Reach og har lavet den læseplan, der stadig bruges i skolerne i Cambodia. I templet er der også en stupa med et øjenbrynshår, der siges at stamme fra Buddha.

  

Det er sjov, at selvom templerne i Vietnam og Cambodia selvfølgelig er meget stemningsfyldte og imponerende, så kan man ikke lade være med at smile lidt af, hvor kikset og kitchet der også nogen gange er. Der er en masse virkelig kitchet lys og bling-bling og ofte står de hellige statuer lidt hulter til bulter i lokaler, der også bruges lidt til opbevaring.

I Wat Ounalom var der fx pynt lavet af CD’er, en statue, der havde fået et par briller på og en statue, der meget praktisk lige kunne holde en 4-5 karaoke-mikrofoner, når den nu står der alligevel.

 

Så spiste vi frokost og kørte til Silk Island, hvor vi efter en kort færgetur så en silkefarm og så hvordan de laver, spinder og væver silken.

  

Efterfølgende kørte vi en tur gennem landsbyen, hvor vi også besøgte en folkeskole. Det var fedt. I Cambodja går børnene i skole enten om formiddagen eller om eftermiddagen. ca 3-4 timers skolegang pr. dag. Skolerne på landet ligger typisk sammen med det lokale tempel.

 

Det var også her Thomas fik lov at køre Sophoarns tuk tuk.

Sophoarn fortalte os meget om den politiske situation i Cambodia, hvor regeringen er korrupt og hvor kritikere bliver fængslet og i nogle tilfælde skudt. Han ville gerne fortælle, men var tydeligvis meget opmærksom på om nogen hørte, hvad han fortalte os. Han ville først fortælle om det, da vi var kommet væk fra byen og selv her sænkede han stemmen eller stoppede med at fortælle, hvis nogen kom nærmere eller gik forbi.

Ifølge ham skyldes mange af Cambodjas problemer Vietnam. Det syntes vi umiddelbart vær lidt svært at forholde sig til, da vi jo elsker Vietnam, men forholdet mellem de to lande er temmelig kompliceret.

Vi vendte tilbage til Phnom Penh og så Wat Phnom. Her var virkelig mange mennesker, der ofrede alverdens madvarer fx ved at slå æg ud på hovedet af nogle sten-løver eller ved at lægge kød i dens mund. Det var nærmest en hel industri, hvor nogen solgte de forskellige ting, der skulle ofres og andre organiserede det.

Og appropos det lidt kiksede og useriøse man indimellem oplever i templerne, så var der her en Buddha-statue, der havde været en tur på nightmarked og købt sig en fin kjole, lidt bling-bling og en læbestift.

Drengene fik hver en fugl, som de slap fri fra toppen af templet. Der er i Phnom Penh flere mennesker, der lever af at fange fugle, som de så sælger for 1$ stykket, så folk kan slippe dem fri. Derefter fanger de dem igen – smart.

Herefter tog vi på Central Market – det store marked i Phnom Penh.

En guidet tur fra 08.00 til 17.30 = 40$ – ikke dyrt.

Vi spiste aftensmad og tog tidligt tilbage til hotellet, da vi alle var ret trætte efter en god, men også lang dag.