Dag 23 (29.12.17)
Vi blev kørt til lufthavnen i Da Nang, hvorfra vi fløj til Ho Chi Minh City. Flyet var lidt forsinket.
I lufthavnen i Ho Chi Minh City blev vi samlet op af en chaufør, der ikke talte et ord engelsk. Han kommunikerede i stedet via en app, som oversatte det han sagde til engelsk. Når vi skulle sige noget til ham, talte vi ligeledes ind i hans telefon på engelsk og så oversatte den til vietnamesisk.
Da det var blevet så sent, var vi ret sultne og brugte lidt tid på, at chaufføren fandt et sted, hvor vi kunne få noget at spise. Derefter gik turen mod Cat Tien.
Vi havde regnet med at sove lidt på turen mellem HCMC og Cat Tien, men det blev der ikke noget af. Chaufføren kørte naturligvis ‘Vietnam-style’ hele vejen og benyttede enhver både hel og halv mulighed for at overhale. På bagsædet vekslede vi mellem at gispe højlydt og grine lidt nervøst ved hver en hasarderet overhaling.
På vejen kørte vi igennem en forholdsvis stor by, der virkelig var gået all in på juleudsmykning. De fleste huse havde deres egen ’krybbespils-lignende’ sølv-klippe opsats med Jesusbarnet i midten og Joseph og Maria, hyrder og vise mænd – det hele pakket ind i sølvglimmer og farvet lys. Et sted var en KÆMPE version, med uhørte mængder af glimmer og farvet lys og den lokale kirke var ligeledes fuldstændigt plastret til i usmagelige lys- og glimmer dekoration. Når vi kiggede ind af sidegaderne var det nærmest som uendelige, farverige lys-tunneller der førte væk fra hovedvejen. Det var helt vildt!
Da vi endelig kom frem til Green Bamboo Lodge, hvor vi skulle bo, var klokken blevet næsten midnat. Vi fik anvist vores lille hytte lige ud til floden og lagde os hurtigt til at sove.
Dag 24 (30.12.17)
Vi stod op til lyden af gibbonabernes sang, sol fra skyfri himmel og udsigt over floden og fik morgenmad i restauranten, der nærmest hænger ud over vandet. Ikke dårligt!
Vi bor i en meget lille hytte, som er noget mere primitiv, end vi har været vant til. Der er på badeværelset bare et hul i taget, der fungerer som udluftning – men så kan man jo også få lidt sol, mens man tager bad eller sidder på toilettet, smart:) Her er rigtig dejligt og hyggeligt.
Efter morgenmaden tog vi over i nationalparken. Indgangen ligger lige ved siden af Green Bamboo Lodge, men man skal sejles derover.
Vi gik lidt rundt for os selv i den smukke natur og havde det virkelig varmt. Heldigvis fandt vi ned til vandet – og et lille vandfald – hvor vi kunne blive afkølet.
Pludselig, mens vi var på vej gennem parken, sprang og dansede Eskild mens han råbte ”slange!, slange!”, og en lang gul slange snoede sig henover stien kun få centimeter fra Thomas og Eskilds fødder – puha lidt af et chok…
Til frokost spiste vi på en restaurant med en hytte ud til floden. Maden var dog ikke ret god:(
Kl. 14 havde vi bestil en tur til et Gibbon Rescue Center, som ligger i forbindelse med Cat Tien nationalparken. Vi var rundt og se aberne og høre om stedets indsats for at redde Gibbonaberne. Vi blev vist rundt af en britisk kvinde, der arbejde på stedet. Hun var meget engageret og havde et næsten personligt forhold til gibbonaberne. Spændende at høre om, men lidt langt og kedeligt for drengene, da det hele jo forgik på engelsk og det var svært at få tid til at oversætte.
De syntes dog, det var ret fedt at se gibbonaberne i det fri.
Da vi kom tilbage var vi trætte. Vi spiste på restauranten og gik derefter tilbage til vores hytte og i seng.
Vi er begyndt at læse “Den uendelige historie” for drengene. Det er ret hyggeligt.
Dag 24 (31.12.17)
Vi havde bestilt en guidet tur til Crocodile Lake. Desværre var Katrine syg i dag, men Thomas og drengene tog afsted.
Først gik vi ind ind til et 400 år gammelt træ med kæmpe rødder.
Vi fortsatte derefter til et sted, hvor vi blev samlet op af 2 jeeps og kørt 9 km. ind i junglen, hvorfra vi skulle trekke de sidste 7-8 km. ind til søen. På vej gennem junglen i jeep (som kørte godt til) var vi nær stødt frontalt ind i en lastbil med japanske turister.
Guiden førte an og vi gik i rask tempo og drengene fulgte fint med ind gennem junglen.
Crocodile Lake ligger smukt inde midt i junglen og der var et lille overdække, hvor vi kunne indtage vores medbragte frokost – stegt kylling og nudler – som køkkenet på Green Bamboo Lodge havde lavet inden vi tog afsted.
Vi blev sejlet ud i en lille båd på søen og allerede, mens vi steg i båden fik Eskild øje på en stor krokodille, lidt fra os, der lå halvt inde på land. Vi blev sejlet rundt på søen af en ’ranger’ mens vi kiggede efter krokodiller. Næsten tilbage fik vi øje på en stor en, der lå i vandoverfladen ikke lang fra os og derefter en mindre næste inde ved land. Da vi kom op på broen kunne vi se yderligere 4-5 stykker der lå i vandoverfladen.
Vi spiste vores frokost, mens vi kiggede ud over søen og krokodillerne. Da vi var færdige hørte vi en voldsom plasken nede ved broen og gik ned for at se, hvad det var. Det viste sig at være en stor krokodille, der jagede få meter fra broen. Der var helt helt stille og så pludselig en voldsom plasken og man kunne se krokodillens gab hapse i vandoverfladen for at fange noget – så helt stille igen. Undervejs sprang pludselig en fisk 1 meter over vandoverfladen lige ved siden af os.
Efter det havde gentaget sig nogle gange gled krokodillen pludselig op til overfladen ganske tæt ved broen og lå og kiggede på os – lidt scary. Senere gled en anden krokodille ind og lagde sig lige under broen, hvor vi stod.
Da vi skulle tilbage spurgte guiden om vi skulle tage den ’easy way’ eller ’hard way’ hjem. Vi valgte selvfølgelig den hårde og bevægede os ind i junglen, hvor der var en advarsel om, at man kun måtte gå ind ifølge med lokal guide. Inden vi gik hjemmefra, havde vi iført os ’igle-sokker’ (minder om østerdal-sokker) og det skulle vise sig at være en god idé. Der var ikke tale om nogen sti, vi krydsede ind igennem junglen over klippestykker og væltede træer. Der var fyldt med igler, hvor vi gik og når man stoppede op for at børste dem væk fra igle-sokkerne for at de ikke skulle bevæge sig højere op eller ned i skoene, kom der bare endnu flere.
Efter at have gået noget tid stoppede guiden pludselig op og væltede en stor sten til side. Herunder lå en skorpion, som han ved hjælp af en pind løftede op, så vi kunne se den. På spørgsmålet om den ikke var giftig svarede han køligt; ”jo meget, jeg kan dø”. Da vi havde set den, lagde han den blot på jorden mellem os og pirkede lidt til den for at få den til at løbe ind under stenen igen.
Vi gik videre indtil guiden igen stoppede op og tyssede på os fordi en flok gibbonaber var i træerne lige over os. De var først ret svære at få øje på, men han viste, hvordan man skal kigge efter halen, som hænger ned mellem bladene.
Inden vi var tilbage ved den ventende bil, kom vi forbi endnu et kæmpe træ, denne gang 500 år gammelt.
Vi blev kørt tilbage på ladet af en lille lastbil og det var virkelig dejligt at blive blæst igennem efter at have svedt i varmen og fugtigheden i junglen.
En rigtig spændende tur, som det selvfølgelig var rigtig ærgerligt Katrine ikke var med på. (Da hun hørte om iglerne, var det vist ok ikke at have været med)
Om aftenen havde de på Green Bamboo Lodge arrangeret nytårsfest med vietnamesisk barbecue, bål og karaoke.
En af de andre gæster bød på en kæmpe Chivas Regal whisky, skænket i ølglas som ’velkomstdrink’ – så var aftenen i gang;-)
De havde lavet en slags svævebane fra toppen af et træ. Her blev der tændt ild, der så skulle glide ned ad svævebanen for at antænde bålet som start på festlighederne. Efter lidt vanskeligheder med at få det til at fungere, blev bålet tændt. Det var rigtig hyggeligt. Vi sad sammen med hhv. et hollandsk og belgisk par og spiste.
Vietnameserne er helt vilde med karaoke og der skulle selvfølgelig også synges til nytårsfesten. Eskild tog mod til sig og sang “Øde Ø” til stor begejstring for de vietnamesiske værter.
Efter maden gik vi tilbage til vores hytte og FaceTimede hjem for at ønske godt nytår.
Dag 25 (1.1.18)
Vi havde det begge lidt dårligt i dag (ikke nytårs-tømmermænd, men sygdom) så vi blev på Green Bamboo Lodge det meste af dagen. Om eftermiddagen havde vi arrangeret en bådtur ned ad floden.
Vi sejlede med en meget engageret guide, hvis engelske ordforåd begrænsede sig til ’fish’ og ’bamboo’ og så mange fugle og dyr undervejs (bl.a. aber og King Fisher-fugle) Han kunne lynhurtigt spotte dem og det var virkelig vigtigt for ham, at vi også så dem. Hvis vi ikke kunne få øje på dyrene var han nogle gange helt henne og dreje ens hoved i den rigtige retning. Samtidig fortalte han, hvad dyrene hedder på vietnamesisk – og tjekkede undervejs om vi nu kunne huske det. Vi lærte bl.a. at sige King Fisher (Tim Boi Ga) og ’abe spiser bambus’. På vej hjem gav han båden fuld gas, gav Thomas lov til at styre og stillede sig selv ud i spidsen af båden for at filme os med Katrines telefon. En dejlig og spændende sejltur og især fedt at se aberne.
Dag 26 (2.1.18)
Vi havde det stadig dårligt og meget af dagen gik med hygge og afslapning. Katrine tog et par små cykelture sammen med drengene i området omkring Cat Tien.
Senere fik vi lov at bruge poolen på det nærliggende Jungle Lodge, så vi lige kunne få os en dukkert.
Vi mødte ejerne – et par fra HCMC, som fortalte, at de for 3 år siden var stået af ‘storby-ræset’ og havde købt og opbygget stedet og havde store planer. De gik meget op i at ville ‘uddanne’ personalet i bl.a. engelsk og almindelig service (fx at vaske glassene ordentligt af). De har også planer om at inddrage lokalbefolkningen og fx lære dem, hvad der skal til for at kunne tilbyde homestay for turisterne. Et af målene er at lokalbefolkningen skal få øjnene op for, hvor vigtig parken og naturen er for turisme og dermed indtjening og velstand, så der bliver en interesse for at beskytte og bevare naturen. Vi blev der og spiste aftensmad.
Dag 27 (3.1.18)
“Hov, der ligger en død skorpion”, udbrød Alfred pludselig, da vi gik og pakkede sammen. Og ganske rigtigt; midt på gulvet i vores hytte mellem sko og tasker lå en død skorpion. Tidligere har Thomas også måtte lempe et par frøer (den ene af dem en meget mærkelig, helt hvid frø med sorte øjne, der kunne springe op ad væggen og blive siddende der) ud fra vores hytte, foruden selvfølgelig de mange firben – og myg. Så det er ikke kun inde i selve nationalparken, vi har haft fornøjelse af mange forskellige dyr.
Vi tog afsked med Green Bamboo Lodge og kørte mod Ho Chi Minh City (som de fleste vietnamesere i øvrigt stadig kalder Saigon). Her har vi booket en lejlighed med eget køkken i et ret lækkert resort m. pool, tennis og fitness. Drengene glæder sig og Katrine hørte Eskild sige til Alfred, da de vågnede i morges: “Har du også haft bobler i maven hele natten?” – sødt:)
Det var en fin tur og en helt anden oplevelse at køre strækningen i dagslys end da vi ankom.
